8260 Viby J: Engtoften 12-14

70 nyopførte 2-3 værelses lejligheder på 40-80 kvadratmeter

    Beskrivelse

    Projektet består af i alt 70 lejligheder på i alt 3.859 kvm. svarende til ca. 55 kvm. i gennemsnit. Ejendommen opføres i to etager og består hovedsageligt af 2-værelses enheder på ca. 55 kvm., men der kan erhverves en bolig i størrelserne fra 41 kvm. til 83 kvm.

    Alle lejlighederne har altaner/terrasser, og sammenholdt med lysindfaldet fra begge ender af boligen, er der gjort meget for at overgå forventningerne hos den kommende lejer. Ejendommens ydre suppleres godt med de materialer og den indretning, der er valgt indvendig. Den mindste enhed på 41 kvm. indeholder en velgennemtænkt opdeling mellem ophold og soveafdeling i form af et værelse samt et fantastisk hyggeligt køkken/alrum.

    De lidt større enheder er begge på to værelser med spiseplads i køkkenet i den største type og alt i alt er der kræset om detaljerne i samtlige 70 enheder. Der er adgang til 1. sals boligerne fra udvendige altangange. Under ejendommen indrettes kælder med depotrum til de enkelte boliger samt cykelparkering. Adgang til kælder sker via trappe/rampe ved gavl af bygning. Der er tre overordnede typer lejligheder:

    Type A: 2-værelses lejlighed, delevenlig
    Type B: 2-værelses lejlighed, velegnet til par
    Type C: 1-værelses lejlighed med stort køkkenalrum

    Langt hovedparten af lejlighederne er i størrelsen 53-55 kvm., men fordelt således:

    40-50 kvm.: 5 styk
    50-60 kvm.: 60 styk
    60-85 kvm.: 5 styk

    Viby er en bydel i det sydvestlige Aarhus og ejendommen er beliggende 4,4 kilometer fra Aarhus Rådhus. Tidligere var Viby en landsby, men med ekspansionen af storbyen blev Viby med kommunalreformen i 1970 lagt sammen med Aarhus og har i dag 30.000 indbyggere. Viby er endvidere kendetegnet ved charmerende parcelhusbebyggelser og boligområder, der er præget af henholdsvis private lejligheder og boligforeningslejligheder opført omkring 1970.

    Ved Viby Torv finder man blandt andet Viby Kirke og indkøbscentret Viby Centret med 38 specialbutikker. Ved Sønderhøj, ikke langt fra Engtoften, findes Viby Station, hvor flere nær- og regionaltog stopper, herunder Arrivas linje mellem Aarhus og Skanderborg-Herning samt Odderbanen. Der findes flere skoler og uddannelsesinstitutioner i Viby, heriblandt Aarhus Købmandsskole, Erhvervsakademi Aarhus og Viby Gymnasium. Mange virksomheder har domicil i Viby, blandt de mest kendte er Arla Foods, Morgenavisen Jyllands-Posten og OK Benzin. Crescendo A/S har i øvrigt også hovedsæde i Viby, få hundrede meter fra ejendommen på Engtoften.

    Boligtype
    Beliggenhed
    Opret gratis boligagent og få besked, når der er ledige boliger i denne ejendom

    keyboard_arrow_up