Stor og charmerende 5-værelses lejlighed, som er oplagt som delebolig for fire personer, udlejes.
Lejligheden har en god og rummelig entré med plads til både sko og overtøj. Herfra er der adgang til to gode værelser samt en hyggelig stue med plads til både sofahygge og spisebord. Fra stuen er der adgang til et mindre, men hyggeligt køkken med udsigt til ejendommens gårdhave. Derudover er der yderligere to gode værelser, hvoraf det ene har direkte adgang til den hyggelige gårdhave.
Boligen ligger i en charmerende ældre ejendom centralt i Aarhus, hvor du har det meste inden for kort gåafstand. Botanisk Have ligger lige ved siden af, og Vesterbro Torv kan nås på blot et par minutters gang. Der er gode busforbindelser i området, og både universitetet og VIA ligger kun en kort cykeltur væk.
Der er adgang til en fælles gårdhave for ejendommens beboere samt fælles vaskeri.
Lejemålet ligger tilbagetrukket i en hyggelig, brostensbelagt baggård, så selvom du bor midt i byen, er du skærmet fra byens pulserende liv og larm.
Ejendommen er opført omkring år 1900 og består reelt af to ældre ejendomme med både forhus og baghus. Ejendommen rummer 20 lejligheder samt 6 udlejede parkeringspladser i gården.
Beboerne er typisk studerende eller personer i starten af deres karriere, hvilket skaber et hyggeligt miljø med et godt sammenhold og begrænset udskiftning blandt beboerne.
- Der vil I forbindelse med anmodning om leje af boligen bliver bedt om udskift af RKI.
- Billederne er vejledende for at give et indtryk af boligen

















